Ledetråden »polsk by« har 142 verificerede svar på denne side, fra 3 til 12 bogstaver. Den kan også stå som »by i Polen« — det er den samme opgave, og listen her dækker begge formuleringer. Det, der gør ledetråden drilsk, er de to navnesæt: mange byer i Polen har et polsk og et tysk navn, og krydsordet kan bruge begge. Gdańsk hed Danzig, Wrocław hed Breslau, Szczecin hedder Stettin på dansk, Toruń hed Thorn, og Olsztyn hed Allenstein. Svarene står i den danske krydsordsform uden polske tegn — Łódź bliver til LODZ, Gdańsk til GDANSK og Poznań til POZNAN — mens forklaringen holder fast i den originale stavemåde. Tæl felterne, og gå til den gruppe, der passer.
Svar på »polsk by« grupperet efter bogstavtal
Bogstavtallet er det eneste, du kender, før du har et eneste bogstav. Forklaringen fortæller, hvor i landet byen ligger, og hvad den ellers hed, og det afgør som regel sagen, når to navne passer lige godt i felterne. Bemærk, at de polske bogstaver er foldet væk: Ł bliver L, Ż og Ź bliver Z, Ś bliver S, Ć bliver C, Ę bliver E, Ą bliver A, Ó bliver O og Ń bliver N. Bogstavtallet ændrer sig ikke af det.
Hvilken polsk by har 3 bogstaver? 3 bogstaver: 1 svar
Svar
Bogstaver
Hvad det er
ELK
3
By i det nordlige Polen i voivodskabet Warmia-Mazury og sidens korteste svar med kun tre bogstaver; skrives Ełk på polsk og ligger ved Ełk-søen midt i Masurien.
Hvilken polsk by har 4 bogstaver? 4 bogstaver: 6 svar
Svar
Bogstaver
Hvad det er
LODZ
4
Polens tredjestørste by og hovedstad i Łódź-voivodskabet midt i landet; skrives Łódź og var i 1800-tallet Europas største tekstilby, hvorfor den kaldes «det polske Manchester».
PILA
4
By i den nordlige del af voivodskabet Storpolen; skrives Piła og hed Schneidemühl på tysk indtil 1945.
REDA
4
By i den nordlige del af voivodskabet Pommern nord for Gdynia; hed Rheda på tysk.
SREM
4
By i den sydlige centrale del af voivodskabet Storpolen; skrives Śrem og hed Schrimm på tysk.
ZARY
4
By i det vestlige Polen i voivodskabet Lubusz nær den tyske grænse; skrives Żary og hed Sorau i Niederlausitz på tysk.
ZORY
4
By i den sydlige del af voivodskabet Schlesien; skrives Żory og hed Sohrau på tysk.
Hvilken polsk by har 5 bogstaver? 5 bogstaver: 24 svar
Svar
Bogstaver
Hvad det er
BRZEG
5
By i den vestlige del af Opole-voivodskabet; hed Brieg på tysk og var residens for de schlesiske Piast-hertuger.
BYTOM
5
By i voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen midt i kulminebæltet; hed Beuthen på tysk.
CHELM
5
By i det sydøstlige Polen tæt på den ukrainske grænse; skrives Chełm og er kendt fra den jiddiske fortælletradition som «de vises by».
ILAWA
5
By i det nordlige Polen i voivodskabet Warmia-Mazury ved Jeziorak, Polens længste sø; skrives Iława og hed Deutsch Eylau på tysk.
JASLO
5
By i den sydvestlige del af voivodskabet Nedrekarpaterne i det sydøstlige Polen; skrives Jasło.
KONIN
5
By i voivodskabet Storpolen i det centrale Polen omkring 100 kilometer sydøst for Poznań ved Warta.
KUTNO
5
By og gmina i powiaten Kutno i Łódź-voivodskabet i det centrale Polen, kendt som jernbaneknudepunkt.
LOMZA
5
By i det nordøstlige Polen i voivodskabet Podlasien; skrives Łomża og er bispesæde.
LUBIN
5
By i den nordlige centrale del af voivodskabet Nedre Schlesien; hed Lüben på tysk og ligger midt i det polske kobberbælte.
LUBON
5
By i den centrale del af voivodskabet Storpolen, forstad syd for Poznań; skrives Luboń.
LUKOW
5
By og kommune i det sydøstlige Polen i voivodskabet Lublin; skrives Łuków.
MARKI
5
By i voivodskabet Masovien, forstad nordøst for Warszawa.
MLAWA
5
By og kommune i det nordlige Masovien; skrives Mława.
OLAWA
5
By i den østlige del af voivodskabet Nedre Schlesien sydøst for Wrocław; skrives Oława og hed Ohlau på tysk.
OPOLE
5
By ved Odra i den centrale del af Opole-voivodskabet i det sydlige Polen; hed Oppeln på tysk og er vært for Polens store nationale sangfestival.
PLOCK
5
By i voivodskabet Masovien i det centrale Polen ved Wisła; skrives Płock, har Polens ældste domkirke og landets største olieraffinaderi.
RADOM
5
By i det østlige centrale Polen omkring 100 kilometer syd for Warszawa, en af Masoviens største byer.
RUMIA
5
By i den nordlige del af voivodskabet Pommern mellem Gdynia og Wejherowo; hed Rahmel på tysk.
SANOK
5
By i den sydlige del af voivodskabet Nedrekarpaterne helt mod syd i Polen ved San, som byen har navn efter.
SOPOT
5
Badeby i Pommern mellem Gdańsk og Gdynia; hed Zoppot på tysk, har Europas længste træmole og lægger navn til den årlige Sopot-festival.
TCZEW
5
By i den østlige del af voivodskabet Pommern syd for Gdańsk; hed Dirschau på tysk og er kendt for sin gamle Wisła-bro.
TORUN
5
By i voivodskabet Kujavien-Pommern ved Wisła; skrives Toruń, hed Thorn på tysk, er Nicolaus Copernicus’ fødeby og har en middelalderbykerne på UNESCOs verdensarvsliste.
TYCHY
5
Industriby i voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen; hed Tichau på tysk og er hjemsted for Tyskie-bryggeriet.
ZABKI
5
By og kommune i voivodskabet Masovien lige nordøst for Warszawa; skrives Ząbki.
Hvilken polsk by har 6 bogstaver? 6 bogstaver: 27 svar
Svar
Bogstaver
Hvad det er
BEDZIN
6
By i den centrale del af voivodskabet Schlesien; skrives Będzin og har en velbevaret Piast-borg fra 1300-tallet.
DEBICA
6
By i den vestlige centrale del af voivodskabet Nedrekarpaterne i det sydøstlige Polen; skrives Dębica.
ELBLAG
6
By i det nordlige Polen i voivodskabet Warmia-Mazury; skrives Elbląg, hed Elbing på tysk og er kendt for den skråtløftende Elbląg-kanal.
GDANSK
6
Havneby i Pommern ved Wisłas tidligere munding og den største by i det nordlige Polen; skrives Gdańsk, hed Danzig på tysk og er byen, hvor Solidarność blev grundlagt på Lenin-værftet i 1980.
GDYNIA
6
Havneby i voivodskabet Pommern nord for Sopot; hed Gdingen på tysk og blev bygget fra bunden i 1920’erne, fordi det nye Polen manglede en egen havn.
GLOGOW
6
By i voivodskabet Nedre Schlesien ved Odra; skrives Głogów og hed Glogau på tysk.
KALISZ
6
Den næststørste by i voivodskabet Storpolen; hed Kalisch på tysk og regnes for Polens ældste by, nævnt af Ptolemaios som Calisia.
KIELCE
6
By i den sydlige del af Polen og største by i voivodskabet Święty Krzyż mellem Warszawa og Kraków.
KNUROW
6
By i den sydlige del af voivodskabet Schlesien vest for Katowice; skrives Knurów og er en kulmineby.
KRAKOW
6
Storby i den sydlige del af Polen, landets hovedstad indtil 1596; skrives Kraków, har Wawel-borgen og en gammel bykerne på UNESCOs verdensarvsliste.
KROSNO
6
By i det sydøstlige Polen i Nedrekarpaterne, kaldet «glassets by» efter sin glasindustri og verdens første petroleumsudvinding i nabolaget.
LEBORK
6
By i den centrale nordlige del af voivodskabet Pommern; skrives Lębork og hed Lauenburg in Pommern på tysk.
LESZNO
6
By i den sydvestlige del af voivodskabet Storpolen; hed Lissa på tysk og er kendt for svæveflyvning.
LOWICZ
6
By ved Bzura i det centrale Polen i Łódź-voivodskabet; skrives Łowicz og er kendt for sine folkedragter og stribede vævninger.
LUBLIN
6
Den største polske by øst for Wisła, omkring 150 kilometer sydøst for Warszawa; universitetsby og hovedstad i voivodskabet af samme navn.
MIELEC
6
By i det sydøstlige Polen i voivodskabet Nedrekarpaterne, kendt for sin flyfabrik.
OLKUSZ
6
By i det sydlige Polen i voivodskabet Lillepolen nordvest for Kraków, historisk sølv- og blymineby.
OTWOCK
6
By og kommune i det østlige centrale Polen i voivodskabet Masovien sydøst for Warszawa, gammel kurby med trævillaer i «Świdermajer»-stil.
POZNAN
6
Den største by og hovedstad i voivodskabet Storpolen; skrives Poznań, er en af Polens ældste bispebyer og landets vigtigste messeby.
PULAWY
6
By i det sydøstlige Polen i voivodskabet Lublin ved Wisła; skrives Puławy og er kendt for Czartoryski-paladset og sin kunstgødningsfabrik.
RYBNIK
6
By i den sydlige del af voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen, centrum i det vestlige kulminedistrikt.
SLUPSK
6
Polsk by med omkring 90.000 indbyggere i voivodskabet Pommern lidt inde fra Østersøkysten; skrives Słupsk og hed Stolp på tysk.
TARNOW
6
By med godt 100.000 indbyggere i voivodskabet Lillepolen øst for Kraków; skrives Tarnów og har en renæssancebykerne.
ZABRZE
6
By i det sydlige Polen i voivodskabet Schlesien; skrives Zabrze og hed Hindenburg fra 1915 til 1945.
ZAMOSC
6
By i det sydøstlige Polen; skrives Zamość og kaldes «renæssancens perle» — den italiensk anlagte bykerne står på UNESCOs verdensarvsliste.
ZGIERZ
6
By i Łódź-voivodskabet i det centrale Polen, nabo til Łódź mod nord og gammel klædefabriksby.
ZYWIEC
6
By i den sydlige del af voivodskabet Schlesien ved foden af Beskiderne; skrives Żywiec og har givet navn til Polens mest kendte ølmærke.
Hvilken polsk by har 7 bogstaver? 7 bogstaver: 30 svar
Svar
Bogstaver
Hvad det er
BIELAWA
7
By i den sydlige del af voivodskabet Nedre Schlesien ved foden af Uglebjergene; hed Langenbielau på tysk og var en stor tekstilby.
BOCHNIA
7
By ved Raba i det sydlige Polen i voivodskabet Lillepolen; har Polens ældste saltmine, i drift fra 1200-tallet og på UNESCOs verdensarvsliste.
CHORZOW
7
By i Øvre Schlesien i Polen; skrives Chorzów, hed Königshütte på tysk og voksede op om jernværket af samme navn.
CIESZYN
7
By i det sydlige Polen på grænsen til Tjekkiet; hed Teschen på tysk, og byen er delt af floden Olza med Český Těšín på den anden side.
CZELADZ
7
By i den centrale del af voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen ved Sosnowiec; skrives Czeladź.
GIZYCKO
7
By i voivodskabet Warmia-Mazury i det nordøstlige Polen; skrives Giżycko, hed Lötzen på tysk og er hovedbyen i det masuriske søland.
GLIWICE
7
Industriby i voivodskabet Schlesien cirka 20 kilometer vest for Katowice; hed Gleiwitz på tysk, og det iscenesatte overfald på byens radiostation blev påskuddet til krigsudbruddet i 1939.
GNIEZNO
7
By cirka 50 kilometer øst for Poznań midt i voivodskabet Storpolen; hed Gnesen på tysk og var Polens første hovedstad og ærkebispesæde.
GORLICE
7
By og kommune i det sydøstlige Polen i Nedrekarpaterne, kendt som stedet, hvor Ignacy Łukasiewicz i 1854 tændte verdens første petroleumsgadelygte.
JAROCIN
7
By i den sydlige del af voivodskabet Storpolen; kendt for sin rockfestival, der siden 1970’erne har været et frirum i polsk ungdomskultur.
KETRZYN
7
Polsk by med omkring 26.000 indbyggere i Warmia-Mazury; skrives Kętrzyn, hed Rastenburg på tysk, og Hitlers hovedkvarter Wolfsschanze lå i skoven ved byen.
KLODZKO
7
By i det sydvestlige Nedre Schlesien; skrives Kłodzko, hed Glatz på tysk og har en stor barokfæstning over byen.
KOBYLKA
7
By i den centrale del af voivodskabet Masovien nordøst for Warszawa; skrives Kobyłka.
KRASNIK
7
By og kommune i det sydøstlige Polen i voivodskabet Lublin; skrives Kraśnik.
KWIDZYN
7
By i den sydøstlige del af voivodskabet Pommern; hed Marienwerder på tysk og har en katedralborg fra Den Tyske Orden.
LEGNICA
7
By i den centrale del af Nedre Schlesien i det sydvestlige Polen; hed Liegnitz på tysk og er kendt for slaget mod mongolerne i 1241.
MALBORK
7
By i det nordlige Polen i voivodskabet Pommern; hed Marienburg på tysk og har Europas største teglstensborg, Den Tyske Ordens hovedsæde og verdensarv.
MIKOLOW
7
By i den sydlige centrale del af voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen; skrives Mikołów og hed Nikolai på tysk.
MYSZKOW
7
By i den nordlige centrale del af voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen; skrives Myszków.
OLSZTYN
7
By i det nordøstlige Polen ved Łyna og hovedstad i voivodskabet Warmia-Mazury; hed Allenstein på tysk.
OSTRODA
7
Polsk by i voivodskabet Warmia-Mazury; skrives Ostróda og hed Osterode in Ostpreußen på tysk.
RZESZOW
7
Den største by i det sydøstlige Polen og hovedstad i voivodskabet Nedrekarpaterne; skrives Rzeszów og er centrum for polsk luftfartsindustri.
SIEDLCE
7
Polsk by i det østlige Masovien mellem Warszawa og den hviderussiske grænse.
SIERADZ
7
By og kommune i det centrale Polen i Łódź-voivodskabet, en af landsdelens ældste byer.
STETTIN
7
Havneby i den nordvestlige del af Polen ved Odras munding med omkring 390.000 indbyggere; hedder Szczecin på polsk og er hovedstad i voivodskabet Vestpommern.
SUWALKI
7
By i den nordlige del af voivodskabet Podlasien i det nordøstlige Polen; skrives Suwałki og er kendt som en af Polens koldeste byer.
SWIDNIK
7
By og kommune i det sydøstlige Polen lige øst for Lublin; skrives Świdnik og er kendt for sin helikopterfabrik.
WOLOMIN
7
By og kommune i det østlige centrale Polen i voivodskabet Masovien nordøst for Warszawa; skrives Wołomin.
WROCLAW
7
Den største by i det vestlige Polen og hovedstad i Nedre Schlesien; skrives Wrocław, hed Breslau på tysk og ligger spredt over et hundredtal øer i Odra.
WYSZKOW
7
By og kommune i det østlige centrale Polen i voivodskabet Masovien; skrives Wyszków.
Hvilken polsk by har 8 bogstaver? 8 bogstaver: 24 svar
Svar
Bogstaver
Hvad det er
AUGUSTOW
8
By i den nordlige del af voivodskabet Podlasien i det nordøstlige Polen; skrives Augustów og er kendt for Augustów-kanalen og de omkringliggende skove.
BILGORAJ
8
By og kommune i det sydøstlige Polen i voivodskabet Lublin; skrives Biłgoraj.
BRODNICA
8
By i det nordlige Polen i voivodskabet Kujavien-Pommern; hed Strasburg in Westpreußen på tysk og har en ordensborgruin.
CHOJNICE
8
By i den sydvestlige del af voivodskabet Pommern; hed Konitz på tysk og er indgangsbyen til søområdet Bory Tucholskie.
CHRZANOW
8
By i voivodskabet Lillepolen i det sydlige Polen omkring 36 kilometer vest for Kraków; skrives Chrzanów.
JAROSLAW
8
By i den østlige del af voivodskabet Nedrekarpaterne ved San; skrives Jarosław og hed Jaroslau på tysk.
JAWORZNO
8
Polsk by i voivodskabet Schlesien mellem Katowice og Kraków, historisk kul- og kraftværksby.
KATOWICE
8
Større by i Øvre Schlesien i det sydlige Polen og hovedstad i voivodskabet Schlesien; hed Kattowitz på tysk og er centrum i landets tætteste bybælte.
KOSZALIN
8
By i voivodskabet Vestpommern nær Østersøkysten; hed Köslin på tysk.
OLESNICA
8
By i det sydvestlige Polen nordøst for Wrocław; skrives Oleśnica og hed Oels på tysk.
OSWIECIM
8
By i voivodskabet Lillepolen omkring 50 kilometer vest for Kraków; skrives Oświęcim og hed Auschwitz på tysk — navnet på den tyske udryddelseslejr, der lå ved byen.
PRUSZKOW
8
By og kommune i det østlige centrale Polen i voivodskabet Masovien, forstad sydvest for Warszawa; skrives Pruszków.
PRZEMYSL
8
By i voivodskabet Nedrekarpaterne i det sydøstlige Polen tæt ved den ukrainske grænse; skrives Przemyśl og har en stor østrig-ungarsk fæstningsring.
PSZCZYNA
8
By i den sydlige del af voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen; hed Pleß på tysk og er kendt for sit slot og den nærliggende bisonflok.
RACIBORZ
8
By i det sydlige Polen i voivodskabet Schlesien ved Odra nær den tjekkiske grænse; skrives Racibórz og hed Ratibor på tysk.
RADOMSKO
8
By i Łódź-voivodskabet i det centrale Polen syd for Piotrków.
STARGARD
8
By i voivodskabet Vestpommern i det nordvestlige Polen øst for Stettin; hed Stargard in Pommern på tysk og har en velbevaret middelalderbymur.
SWARZEDZ
8
By i den centrale del af voivodskabet Storpolen lige øst for Poznań; skrives Swarzędz og hed Schwersenz på tysk.
SWIDNICA
8
By ved Bystrzyca i den sydøstlige del af voivodskabet Nedre Schlesien; skrives Świdnica, hed Schweidnitz på tysk og har en fredskirke af træ på UNESCOs verdensarvsliste.
SZCZECIN
8
Den polske form af navnet på havnebyen ved Odras munding i det nordvestlige Polen; det danske opslag ligger under Stettin og nævner selv formen Szczecin i første sætning.
WARSZAWA
8
Polens hovedstad og største by, beliggende ved Wisła i voivodskabet Masovien; den gamle bykerne blev genopbygget sten for sten efter 1945 og står på UNESCOs verdensarvsliste.
WRZESNIA
8
By i den centrale del af voivodskabet Storpolen øst for Poznań; skrives Września, hed Wreschen på tysk og er kendt for skolestrejken i 1901.
ZAKOPANE
8
By og gmina i voivodskabet Lillepolen i det sydlige Polen nær grænsen til Slovakiet; Polens vintersportshovedstad ved foden af Tatra.
ZYRARDOW
8
By og kommune i det østlige centrale Polen i voivodskabet Masovien; skrives Żyrardów og er anlagt som en planlagt linnedfabriksby.
Hvilken polsk by har 9 bogstaver? 9 bogstaver: 21 svar
Svar
Bogstaver
Hvad det er
BELCHATOW
9
By og kommune i det centrale Polen i Łódź-voivodskabet; skrives Bełchatów og har Europas største brunkulsminede og kraftværk.
BIALYSTOK
9
Den største by i det nordøstlige Polen og hovedstad i voivodskabet Podlasien; skrives Białystok og er esperantoens ophavsby, hjemby for L.L. Zamenhof.
BYDGOSZCZ
9
By i det nordlige Polen med godt 325.000 indbyggere; hed Bromberg på tysk og deler hovedstadsfunktionen i voivodskabet Kujavien-Pommern med Toruń.
CIECHANOW
9
By og kommune i det nordlige Masovien; skrives Ciechanów og har en teglstensborg fra 1400-tallet.
GRUDZIADZ
9
By i voivodskabet Kujavien-Pommern ved Wisła; skrives Grudziądz, hed Graudenz på tysk og er kendt for sin række af kornmagasiner ud mod vandet.
KOLOBRZEG
9
Polsk by ved Østersøkysten i voivodskabet Vestpommern; skrives Kołobrzeg, hed Kolberg på tysk og er både kur- og havneby.
KROTOSZYN
9
By i den sydlige del af voivodskabet Storpolen; hed Krotoschin på tysk.
LEGIONOWO
9
By og kommune i det østlige centrale Polen i voivodskabet Masovien lige nord for Warszawa.
MYSLOWICE
9
By i den østlige centrale del af voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen; skrives Mysłowice og hed Myslowitz på tysk.
OSTROLEKA
9
By og kommune ved Narew i det nordøstlige Masovien; skrives Ostrołęka.
PABIANICE
9
By i Łódź-voivodskabet i det centrale Polen lige sydvest for Łódź, gammel tekstilby.
PIASECZNO
9
By og kommune i det østlige centrale Polen i voivodskabet Masovien, forstad syd for Warszawa.
SOCHACZEW
9
By og kommune i det østlige centrale Polen i voivodskabet Masovien vest for Warszawa; kendt for sit smalsporsjernbanemuseum.
SOSNOWIEC
9
By i voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen, nabo til Katowice og en af kernebyerne i Dąbrowa-industriområdet.
WAGROWIEC
9
By i den nordøstlige del af voivodskabet Storpolen; skrives Wągrowiec og hed Wongrowitz på tysk.
WALBRZYCH
9
By i det sydvestlige Polen ved Pełcznica; skrives Wałbrzych, hed Waldenburg på tysk og var Nedre Schlesiens kulmineby indtil 1990’erne.
WEJHEROWO
9
By i det nordlige Polen i voivodskabet Pommern nordvest for Gdynia; hed Neustadt in Westpreußen på tysk og regnes for kasjubernes hovedby.
WIELICZKA
9
By og kommune i voivodskabet Lillepolen lige sydøst for Kraków; har den middelalderlige saltmine, der stod på UNESCOs allerførste verdensarvsliste i 1978.
WLOCLAWEK
9
Powiatby i voivodskabet Kujavien-Pommern ved Wisła; skrives Włocławek, hed Leslau på tysk og er bispeby med gotisk domkirke.
ZAWIERCIE
9
By i voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen nord for Katowice, gammel glas- og tekstilby.
ZGORZELEC
9
By i det sydvestlige Polen på østbredden af Neisse; skrives Zgorzelec og er den polske halvdel af det tidligere Görlitz, delt af grænsen i 1945.
Hvilken polsk by har 10 bogstaver? 10 bogstaver: 3 svar
Svar
Bogstaver
Hvad det er
INOWROCLAW
10
By i voivodskabet Kujavien-Pommern; skrives Inowrocław, hed Hohensalza på tysk og er kur- og saltby.
SZCZECINEK
10
By i den østlige del af voivodskabet Vestpommern i det nordvestlige Polen; hed Neustettin på tysk.
TARNOBRZEG
10
By i voivodskabet Nedrekarpaterne i det sydøstlige Polen ved Wisła, vokset op om svovlbrydningen i Machów.
Hvilken polsk by har 11 bogstaver? 11 bogstaver: 4 svar
Svar
Bogstaver
Hvad det er
BOLESLAWIEC
11
By i den vestlige del af voivodskabet Nedre Schlesien; skrives Bolesławiec, hed Bunzlau på tysk og er verdenskendt for sit blåmønstrede stentøj.
CZESTOCHOWA
11
By i det sydlige Polen med godt 200.000 indbyggere; skrives Częstochowa, hed Tschenstochau på tysk og er Polens vigtigste valfartssted med Jasna Góra-klostret og Den Sorte Madonna.
DZIERZONIOW
11
By ved foden af Uglebjergene i voivodskabet Nedre Schlesien; skrives Dzierżoniów og hed Reichenbach im Eulengebirge på tysk.
SWINOUJSCIE
11
By i voivodskabet Vestpommern på øerne Uznam og Wolin ved Odras udløb; skrives Świnoujście, hed Swinemünde på tysk og er Polens vestligste kystby.
Hvilken polsk by har 12 bogstaver? 12 bogstaver: 2 svar
Svar
Bogstaver
Hvad det er
SKIERNIEWICE
12
By og kommune i det centrale Polen i Łódź-voivodskabet mellem Warszawa og Łódź, kendt for sit institut for havebrug.
STARACHOWICE
12
By i den nordlige del af voivodskabet Święty Krzyż i det sydøstlige Polen, vokset op om jernværk og lastbilfabrik.
Hvilke polske byer ligger i Masovien omkring Warszawa? 18 svar
Hvilke byer omkring Warszawa bruges som krydsordssvar?
De 18 her hører til voivodskabet Masovien i det østlige centrale Polen. Hovedstaden bærer gruppen, men de fleste er forstæder og satellitbyer i ring om den — PRUSZKOW mod sydvest, LEGIONOWO mod nord, OTWOCK mod sydøst — og de er nemme at overse, netop fordi de ligger i skyggen af WARSZAWA. Nævner krydsordet Polens hovedstad, Wisła i det centrale Polen eller Masovien, er svaret her.
Svar
Bogstaver
Hvad det er
MARKI
5
By i voivodskabet Masovien, forstad nordøst for Warszawa.
MLAWA
5
By og kommune i det nordlige Masovien; skrives Mława.
PLOCK
5
By i voivodskabet Masovien i det centrale Polen ved Wisła; skrives Płock, har Polens ældste domkirke og landets største olieraffinaderi.
RADOM
5
By i det østlige centrale Polen omkring 100 kilometer syd for Warszawa, en af Masoviens største byer.
ZABKI
5
By og kommune i voivodskabet Masovien lige nordøst for Warszawa; skrives Ząbki.
OTWOCK
6
By og kommune i det østlige centrale Polen i voivodskabet Masovien sydøst for Warszawa, gammel kurby med trævillaer i «Świdermajer»-stil.
KOBYLKA
7
By i den centrale del af voivodskabet Masovien nordøst for Warszawa; skrives Kobyłka.
SIEDLCE
7
Polsk by i det østlige Masovien mellem Warszawa og den hviderussiske grænse.
WOLOMIN
7
By og kommune i det østlige centrale Polen i voivodskabet Masovien nordøst for Warszawa; skrives Wołomin.
WYSZKOW
7
By og kommune i det østlige centrale Polen i voivodskabet Masovien; skrives Wyszków.
PRUSZKOW
8
By og kommune i det østlige centrale Polen i voivodskabet Masovien, forstad sydvest for Warszawa; skrives Pruszków.
WARSZAWA
8
Polens hovedstad og største by, beliggende ved Wisła i voivodskabet Masovien; den gamle bykerne blev genopbygget sten for sten efter 1945 og står på UNESCOs verdensarvsliste.
ZYRARDOW
8
By og kommune i det østlige centrale Polen i voivodskabet Masovien; skrives Żyrardów og er anlagt som en planlagt linnedfabriksby.
CIECHANOW
9
By og kommune i det nordlige Masovien; skrives Ciechanów og har en teglstensborg fra 1400-tallet.
LEGIONOWO
9
By og kommune i det østlige centrale Polen i voivodskabet Masovien lige nord for Warszawa.
OSTROLEKA
9
By og kommune ved Narew i det nordøstlige Masovien; skrives Ostrołęka.
PIASECZNO
9
By og kommune i det østlige centrale Polen i voivodskabet Masovien, forstad syd for Warszawa.
SOCHACZEW
9
By og kommune i det østlige centrale Polen i voivodskabet Masovien vest for Warszawa; kendt for sit smalsporsjernbanemuseum.
Hvilke polske byer ligger i Schlesien og industribæltet i syd? 22 svar
Hvilke schlesiske byer bruges som krydsordssvar?
De 22 her ligger i voivodskabet Schlesien, Polens tættest bebyggede egn, hvor byerne løber sammen i ét bælte omkring KATOWICE. Næsten alle har et tysk navn ved siden af det polske — Beuthen for BYTOM, Königshütte for CHORZOW, Gleiwitz for GLIWICE — og det er den hyppigste fælde i gruppen. Nævner krydsordet kul, stål, Øvre Schlesien eller et tysk bynavn i det sydlige Polen, skal du kigge her.
Svar
Bogstaver
Hvad det er
ZORY
4
By i den sydlige del af voivodskabet Schlesien; skrives Żory og hed Sohrau på tysk.
BYTOM
5
By i voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen midt i kulminebæltet; hed Beuthen på tysk.
TYCHY
5
Industriby i voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen; hed Tichau på tysk og er hjemsted for Tyskie-bryggeriet.
BEDZIN
6
By i den centrale del af voivodskabet Schlesien; skrives Będzin og har en velbevaret Piast-borg fra 1300-tallet.
KNUROW
6
By i den sydlige del af voivodskabet Schlesien vest for Katowice; skrives Knurów og er en kulmineby.
RYBNIK
6
By i den sydlige del af voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen, centrum i det vestlige kulminedistrikt.
ZABRZE
6
By i det sydlige Polen i voivodskabet Schlesien; skrives Zabrze og hed Hindenburg fra 1915 til 1945.
ZYWIEC
6
By i den sydlige del af voivodskabet Schlesien ved foden af Beskiderne; skrives Żywiec og har givet navn til Polens mest kendte ølmærke.
CHORZOW
7
By i Øvre Schlesien i Polen; skrives Chorzów, hed Königshütte på tysk og voksede op om jernværket af samme navn.
CIESZYN
7
By i det sydlige Polen på grænsen til Tjekkiet; hed Teschen på tysk, og byen er delt af floden Olza med Český Těšín på den anden side.
CZELADZ
7
By i den centrale del af voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen ved Sosnowiec; skrives Czeladź.
GLIWICE
7
Industriby i voivodskabet Schlesien cirka 20 kilometer vest for Katowice; hed Gleiwitz på tysk, og det iscenesatte overfald på byens radiostation blev påskuddet til krigsudbruddet i 1939.
MIKOLOW
7
By i den sydlige centrale del af voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen; skrives Mikołów og hed Nikolai på tysk.
MYSZKOW
7
By i den nordlige centrale del af voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen; skrives Myszków.
JAWORZNO
8
Polsk by i voivodskabet Schlesien mellem Katowice og Kraków, historisk kul- og kraftværksby.
KATOWICE
8
Større by i Øvre Schlesien i det sydlige Polen og hovedstad i voivodskabet Schlesien; hed Kattowitz på tysk og er centrum i landets tætteste bybælte.
PSZCZYNA
8
By i den sydlige del af voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen; hed Pleß på tysk og er kendt for sit slot og den nærliggende bisonflok.
RACIBORZ
8
By i det sydlige Polen i voivodskabet Schlesien ved Odra nær den tjekkiske grænse; skrives Racibórz og hed Ratibor på tysk.
MYSLOWICE
9
By i den østlige centrale del af voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen; skrives Mysłowice og hed Myslowitz på tysk.
SOSNOWIEC
9
By i voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen, nabo til Katowice og en af kernebyerne i Dąbrowa-industriområdet.
ZAWIERCIE
9
By i voivodskabet Schlesien i det sydlige Polen nord for Katowice, gammel glas- og tekstilby.
CZESTOCHOWA
11
By i det sydlige Polen med godt 200.000 indbyggere; skrives Częstochowa, hed Tschenstochau på tysk og er Polens vigtigste valfartssted med Jasna Góra-klostret og Den Sorte Madonna.
Hvilke byer i Polen ligger i Nedre Schlesien og omkring Opole? 16 svar
Hvilke sydvestpolske byer bruges som krydsordssvar?
De 16 her ligger i det sydvestlige hjørne af Polen, som først blev polsk i 1945. Det er den gruppe, hvor de tyske navne sidder tættest: Breslau, Waldenburg, Liegnitz, Glatz, Bunzlau, Görlitz. Ordene er også nogle af de længste på siden — BOLESLAWIEC og DZIERZONIOW fylder elleve felter hver. Nævner krydsordet Odra, Sudeterne, Neisse eller den tjekkiske grænse, peger det herhen.
Svar
Bogstaver
Hvad det er
ZARY
4
By i det vestlige Polen i voivodskabet Lubusz nær den tyske grænse; skrives Żary og hed Sorau i Niederlausitz på tysk.
BRZEG
5
By i den vestlige del af Opole-voivodskabet; hed Brieg på tysk og var residens for de schlesiske Piast-hertuger.
LUBIN
5
By i den nordlige centrale del af voivodskabet Nedre Schlesien; hed Lüben på tysk og ligger midt i det polske kobberbælte.
OLAWA
5
By i den østlige del af voivodskabet Nedre Schlesien sydøst for Wrocław; skrives Oława og hed Ohlau på tysk.
OPOLE
5
By ved Odra i den centrale del af Opole-voivodskabet i det sydlige Polen; hed Oppeln på tysk og er vært for Polens store nationale sangfestival.
GLOGOW
6
By i voivodskabet Nedre Schlesien ved Odra; skrives Głogów og hed Glogau på tysk.
BIELAWA
7
By i den sydlige del af voivodskabet Nedre Schlesien ved foden af Uglebjergene; hed Langenbielau på tysk og var en stor tekstilby.
KLODZKO
7
By i det sydvestlige Nedre Schlesien; skrives Kłodzko, hed Glatz på tysk og har en stor barokfæstning over byen.
LEGNICA
7
By i den centrale del af Nedre Schlesien i det sydvestlige Polen; hed Liegnitz på tysk og er kendt for slaget mod mongolerne i 1241.
WROCLAW
7
Den største by i det vestlige Polen og hovedstad i Nedre Schlesien; skrives Wrocław, hed Breslau på tysk og ligger spredt over et hundredtal øer i Odra.
OLESNICA
8
By i det sydvestlige Polen nordøst for Wrocław; skrives Oleśnica og hed Oels på tysk.
SWIDNICA
8
By ved Bystrzyca i den sydøstlige del af voivodskabet Nedre Schlesien; skrives Świdnica, hed Schweidnitz på tysk og har en fredskirke af træ på UNESCOs verdensarvsliste.
WALBRZYCH
9
By i det sydvestlige Polen ved Pełcznica; skrives Wałbrzych, hed Waldenburg på tysk og var Nedre Schlesiens kulmineby indtil 1990’erne.
ZGORZELEC
9
By i det sydvestlige Polen på østbredden af Neisse; skrives Zgorzelec og er den polske halvdel af det tidligere Görlitz, delt af grænsen i 1945.
BOLESLAWIEC
11
By i den vestlige del af voivodskabet Nedre Schlesien; skrives Bolesławiec, hed Bunzlau på tysk og er verdenskendt for sit blåmønstrede stentøj.
DZIERZONIOW
11
By ved foden af Uglebjergene i voivodskabet Nedre Schlesien; skrives Dzierżoniów og hed Reichenbach im Eulengebirge på tysk.
Hvilke polske byer ligger i Lillepolen og Karpaterne i sydøst? 20 svar
Hvilke byer i det sydøstlige Polen bruges som krydsordssvar?
De 20 her ligger i Lillepolen, Nedrekarpaterne og Święty Krzyż — den del af landet, der aldrig blev tysk, og hvor navnene derfor kun findes i én form. Det er også gruppen med de mest kendte enkeltbyer: KRAKOW, ZAKOPANE, WIELICZKA og OSWIECIM. Nævner krydsordet Tatra, Wawel, saltmine eller den slovakiske grænse, er svaret her.
Svar
Bogstaver
Hvad det er
JASLO
5
By i den sydvestlige del af voivodskabet Nedrekarpaterne i det sydøstlige Polen; skrives Jasło.
SANOK
5
By i den sydlige del af voivodskabet Nedrekarpaterne helt mod syd i Polen ved San, som byen har navn efter.
DEBICA
6
By i den vestlige centrale del af voivodskabet Nedrekarpaterne i det sydøstlige Polen; skrives Dębica.
KIELCE
6
By i den sydlige del af Polen og største by i voivodskabet Święty Krzyż mellem Warszawa og Kraków.
KRAKOW
6
Storby i den sydlige del af Polen, landets hovedstad indtil 1596; skrives Kraków, har Wawel-borgen og en gammel bykerne på UNESCOs verdensarvsliste.
KROSNO
6
By i det sydøstlige Polen i Nedrekarpaterne, kaldet «glassets by» efter sin glasindustri og verdens første petroleumsudvinding i nabolaget.
MIELEC
6
By i det sydøstlige Polen i voivodskabet Nedrekarpaterne, kendt for sin flyfabrik.
OLKUSZ
6
By i det sydlige Polen i voivodskabet Lillepolen nordvest for Kraków, historisk sølv- og blymineby.
TARNOW
6
By med godt 100.000 indbyggere i voivodskabet Lillepolen øst for Kraków; skrives Tarnów og har en renæssancebykerne.
BOCHNIA
7
By ved Raba i det sydlige Polen i voivodskabet Lillepolen; har Polens ældste saltmine, i drift fra 1200-tallet og på UNESCOs verdensarvsliste.
GORLICE
7
By og kommune i det sydøstlige Polen i Nedrekarpaterne, kendt som stedet, hvor Ignacy Łukasiewicz i 1854 tændte verdens første petroleumsgadelygte.
RZESZOW
7
Den største by i det sydøstlige Polen og hovedstad i voivodskabet Nedrekarpaterne; skrives Rzeszów og er centrum for polsk luftfartsindustri.
CHRZANOW
8
By i voivodskabet Lillepolen i det sydlige Polen omkring 36 kilometer vest for Kraków; skrives Chrzanów.
JAROSLAW
8
By i den østlige del af voivodskabet Nedrekarpaterne ved San; skrives Jarosław og hed Jaroslau på tysk.
OSWIECIM
8
By i voivodskabet Lillepolen omkring 50 kilometer vest for Kraków; skrives Oświęcim og hed Auschwitz på tysk — navnet på den tyske udryddelseslejr, der lå ved byen.
PRZEMYSL
8
By i voivodskabet Nedrekarpaterne i det sydøstlige Polen tæt ved den ukrainske grænse; skrives Przemyśl og har en stor østrig-ungarsk fæstningsring.
ZAKOPANE
8
By og gmina i voivodskabet Lillepolen i det sydlige Polen nær grænsen til Slovakiet; Polens vintersportshovedstad ved foden af Tatra.
WIELICZKA
9
By og kommune i voivodskabet Lillepolen lige sydøst for Kraków; har den middelalderlige saltmine, der stod på UNESCOs allerførste verdensarvsliste i 1978.
TARNOBRZEG
10
By i voivodskabet Nedrekarpaterne i det sydøstlige Polen ved Wisła, vokset op om svovlbrydningen i Machów.
STARACHOWICE
12
By i den nordlige del af voivodskabet Święty Krzyż i det sydøstlige Polen, vokset op om jernværk og lastbilfabrik.
Hvilke polske byer ligger ved Østersøkysten og i Pommern? 19 svar
Hvilke polske kystbyer bruges som krydsordssvar?
De 19 her ligger langs den polske kyststrækning fra den tyske grænse i vest til den russiske i øst, eller lige inden for den. Gruppen rummer sidens vigtigste dobbeltnavn: den samme by hedder STETTIN på dansk og SZCZECIN på polsk, og de to former har hvert sit bogstavtal. Nævner krydsordet skibsværft, badeby, Solidarność eller en tysk-klingende kystby, skal du ned i denne gruppe.
Svar
Bogstaver
Hvad det er
REDA
4
By i den nordlige del af voivodskabet Pommern nord for Gdynia; hed Rheda på tysk.
RUMIA
5
By i den nordlige del af voivodskabet Pommern mellem Gdynia og Wejherowo; hed Rahmel på tysk.
SOPOT
5
Badeby i Pommern mellem Gdańsk og Gdynia; hed Zoppot på tysk, har Europas længste træmole og lægger navn til den årlige Sopot-festival.
TCZEW
5
By i den østlige del af voivodskabet Pommern syd for Gdańsk; hed Dirschau på tysk og er kendt for sin gamle Wisła-bro.
GDANSK
6
Havneby i Pommern ved Wisłas tidligere munding og den største by i det nordlige Polen; skrives Gdańsk, hed Danzig på tysk og er byen, hvor Solidarność blev grundlagt på Lenin-værftet i 1980.
GDYNIA
6
Havneby i voivodskabet Pommern nord for Sopot; hed Gdingen på tysk og blev bygget fra bunden i 1920’erne, fordi det nye Polen manglede en egen havn.
LEBORK
6
By i den centrale nordlige del af voivodskabet Pommern; skrives Lębork og hed Lauenburg in Pommern på tysk.
SLUPSK
6
Polsk by med omkring 90.000 indbyggere i voivodskabet Pommern lidt inde fra Østersøkysten; skrives Słupsk og hed Stolp på tysk.
KWIDZYN
7
By i den sydøstlige del af voivodskabet Pommern; hed Marienwerder på tysk og har en katedralborg fra Den Tyske Orden.
MALBORK
7
By i det nordlige Polen i voivodskabet Pommern; hed Marienburg på tysk og har Europas største teglstensborg, Den Tyske Ordens hovedsæde og verdensarv.
STETTIN
7
Havneby i den nordvestlige del af Polen ved Odras munding med omkring 390.000 indbyggere; hedder Szczecin på polsk og er hovedstad i voivodskabet Vestpommern.
CHOJNICE
8
By i den sydvestlige del af voivodskabet Pommern; hed Konitz på tysk og er indgangsbyen til søområdet Bory Tucholskie.
KOSZALIN
8
By i voivodskabet Vestpommern nær Østersøkysten; hed Köslin på tysk.
STARGARD
8
By i voivodskabet Vestpommern i det nordvestlige Polen øst for Stettin; hed Stargard in Pommern på tysk og har en velbevaret middelalderbymur.
SZCZECIN
8
Den polske form af navnet på havnebyen ved Odras munding i det nordvestlige Polen; det danske opslag ligger under Stettin og nævner selv formen Szczecin i første sætning.
KOLOBRZEG
9
Polsk by ved Østersøkysten i voivodskabet Vestpommern; skrives Kołobrzeg, hed Kolberg på tysk og er både kur- og havneby.
WEJHEROWO
9
By i det nordlige Polen i voivodskabet Pommern nordvest for Gdynia; hed Neustadt in Westpreußen på tysk og regnes for kasjubernes hovedby.
SZCZECINEK
10
By i den østlige del af voivodskabet Vestpommern i det nordvestlige Polen; hed Neustettin på tysk.
SWINOUJSCIE
11
By i voivodskabet Vestpommern på øerne Uznam og Wolin ved Odras udløb; skrives Świnoujście, hed Swinemünde på tysk og er Polens vestligste kystby.
Hvilke byer i Polen ligger i Ermland-Masurien i nordøst? 7 svar
Hvilke masuriske byer bruges som krydsordssvar?
De 7 her ligger i det gamle Østpreussen, i dag voivodskabet Warmia-Mazury. Gruppen er lille, men den rummer sidens korteste svar: ELK har kun tre bogstaver, og ILAWA fem. Nævner krydsordet Masurien, Allenstein eller det store søland i nordøst, er det her, du skal lede.
Svar
Bogstaver
Hvad det er
ELK
3
By i det nordlige Polen i voivodskabet Warmia-Mazury og sidens korteste svar med kun tre bogstaver; skrives Ełk på polsk og ligger ved Ełk-søen midt i Masurien.
ILAWA
5
By i det nordlige Polen i voivodskabet Warmia-Mazury ved Jeziorak, Polens længste sø; skrives Iława og hed Deutsch Eylau på tysk.
ELBLAG
6
By i det nordlige Polen i voivodskabet Warmia-Mazury; skrives Elbląg, hed Elbing på tysk og er kendt for den skråtløftende Elbląg-kanal.
GIZYCKO
7
By i voivodskabet Warmia-Mazury i det nordøstlige Polen; skrives Giżycko, hed Lötzen på tysk og er hovedbyen i det masuriske søland.
KETRZYN
7
Polsk by med omkring 26.000 indbyggere i Warmia-Mazury; skrives Kętrzyn, hed Rastenburg på tysk, og Hitlers hovedkvarter Wolfsschanze lå i skoven ved byen.
OLSZTYN
7
By i det nordøstlige Polen ved Łyna og hovedstad i voivodskabet Warmia-Mazury; hed Allenstein på tysk.
OSTRODA
7
Polsk by i voivodskabet Warmia-Mazury; skrives Ostróda og hed Osterode in Ostpreußen på tysk.
Hvilke polske byer ligger i Storpolen, Kujavien og omkring Łódź? 28 svar
Hvilke byer i det centrale Polen bruges som krydsordssvar?
De 28 her er sidens største gruppe og dækker landets midte: Storpolen omkring POZNAN, Kujavien-Pommern omkring BYDGOSZCZ og TORUN, og Łódź-voivodskabet i midten. Det er her, den polske stat begyndte — GNIEZNO var den første hovedstad. Nævner krydsordet Warta, Copernicus, tekstilindustri eller Polens vugge, hører svaret hjemme her.
Svar
Bogstaver
Hvad det er
LODZ
4
Polens tredjestørste by og hovedstad i Łódź-voivodskabet midt i landet; skrives Łódź og var i 1800-tallet Europas største tekstilby, hvorfor den kaldes «det polske Manchester».
PILA
4
By i den nordlige del af voivodskabet Storpolen; skrives Piła og hed Schneidemühl på tysk indtil 1945.
SREM
4
By i den sydlige centrale del af voivodskabet Storpolen; skrives Śrem og hed Schrimm på tysk.
KONIN
5
By i voivodskabet Storpolen i det centrale Polen omkring 100 kilometer sydøst for Poznań ved Warta.
KUTNO
5
By og gmina i powiaten Kutno i Łódź-voivodskabet i det centrale Polen, kendt som jernbaneknudepunkt.
LUBON
5
By i den centrale del af voivodskabet Storpolen, forstad syd for Poznań; skrives Luboń.
TORUN
5
By i voivodskabet Kujavien-Pommern ved Wisła; skrives Toruń, hed Thorn på tysk, er Nicolaus Copernicus’ fødeby og har en middelalderbykerne på UNESCOs verdensarvsliste.
KALISZ
6
Den næststørste by i voivodskabet Storpolen; hed Kalisch på tysk og regnes for Polens ældste by, nævnt af Ptolemaios som Calisia.
LESZNO
6
By i den sydvestlige del af voivodskabet Storpolen; hed Lissa på tysk og er kendt for svæveflyvning.
LOWICZ
6
By ved Bzura i det centrale Polen i Łódź-voivodskabet; skrives Łowicz og er kendt for sine folkedragter og stribede vævninger.
POZNAN
6
Den største by og hovedstad i voivodskabet Storpolen; skrives Poznań, er en af Polens ældste bispebyer og landets vigtigste messeby.
ZGIERZ
6
By i Łódź-voivodskabet i det centrale Polen, nabo til Łódź mod nord og gammel klædefabriksby.
GNIEZNO
7
By cirka 50 kilometer øst for Poznań midt i voivodskabet Storpolen; hed Gnesen på tysk og var Polens første hovedstad og ærkebispesæde.
JAROCIN
7
By i den sydlige del af voivodskabet Storpolen; kendt for sin rockfestival, der siden 1970’erne har været et frirum i polsk ungdomskultur.
SIERADZ
7
By og kommune i det centrale Polen i Łódź-voivodskabet, en af landsdelens ældste byer.
BRODNICA
8
By i det nordlige Polen i voivodskabet Kujavien-Pommern; hed Strasburg in Westpreußen på tysk og har en ordensborgruin.
RADOMSKO
8
By i Łódź-voivodskabet i det centrale Polen syd for Piotrków.
SWARZEDZ
8
By i den centrale del af voivodskabet Storpolen lige øst for Poznań; skrives Swarzędz og hed Schwersenz på tysk.
WRZESNIA
8
By i den centrale del af voivodskabet Storpolen øst for Poznań; skrives Września, hed Wreschen på tysk og er kendt for skolestrejken i 1901.
BELCHATOW
9
By og kommune i det centrale Polen i Łódź-voivodskabet; skrives Bełchatów og har Europas største brunkulsminede og kraftværk.
BYDGOSZCZ
9
By i det nordlige Polen med godt 325.000 indbyggere; hed Bromberg på tysk og deler hovedstadsfunktionen i voivodskabet Kujavien-Pommern med Toruń.
GRUDZIADZ
9
By i voivodskabet Kujavien-Pommern ved Wisła; skrives Grudziądz, hed Graudenz på tysk og er kendt for sin række af kornmagasiner ud mod vandet.
KROTOSZYN
9
By i den sydlige del af voivodskabet Storpolen; hed Krotoschin på tysk.
PABIANICE
9
By i Łódź-voivodskabet i det centrale Polen lige sydvest for Łódź, gammel tekstilby.
WAGROWIEC
9
By i den nordøstlige del af voivodskabet Storpolen; skrives Wągrowiec og hed Wongrowitz på tysk.
WLOCLAWEK
9
Powiatby i voivodskabet Kujavien-Pommern ved Wisła; skrives Włocławek, hed Leslau på tysk og er bispeby med gotisk domkirke.
INOWROCLAW
10
By i voivodskabet Kujavien-Pommern; skrives Inowrocław, hed Hohensalza på tysk og er kur- og saltby.
SKIERNIEWICE
12
By og kommune i det centrale Polen i Łódź-voivodskabet mellem Warszawa og Łódź, kendt for sit institut for havebrug.
Hvilke polske byer ligger i det østlige Polen omkring Lublin og Białystok? 12 svar
Hvilke østpolske byer bruges som krydsordssvar?
De 12 her ligger op ad grænsen til Hviderusland og Ukraine, i voivodskaberne Lublin og Podlasien. Navnene har ofte en østslavisk klang, og flere af byerne er kendt for noget helt bestemt: ZAMOSC for sin italienske renæssancebykerne, BIALYSTOK som esperantoens ophavsby, CHELM fra den jiddiske fortælletradition. Nævner krydsordet Bug, den ukrainske grænse eller det østligste Polen, er svaret her.
Svar
Bogstaver
Hvad det er
CHELM
5
By i det sydøstlige Polen tæt på den ukrainske grænse; skrives Chełm og er kendt fra den jiddiske fortælletradition som «de vises by».
LOMZA
5
By i det nordøstlige Polen i voivodskabet Podlasien; skrives Łomża og er bispesæde.
LUKOW
5
By og kommune i det sydøstlige Polen i voivodskabet Lublin; skrives Łuków.
LUBLIN
6
Den største polske by øst for Wisła, omkring 150 kilometer sydøst for Warszawa; universitetsby og hovedstad i voivodskabet af samme navn.
PULAWY
6
By i det sydøstlige Polen i voivodskabet Lublin ved Wisła; skrives Puławy og er kendt for Czartoryski-paladset og sin kunstgødningsfabrik.
ZAMOSC
6
By i det sydøstlige Polen; skrives Zamość og kaldes «renæssancens perle» — den italiensk anlagte bykerne står på UNESCOs verdensarvsliste.
KRASNIK
7
By og kommune i det sydøstlige Polen i voivodskabet Lublin; skrives Kraśnik.
SUWALKI
7
By i den nordlige del af voivodskabet Podlasien i det nordøstlige Polen; skrives Suwałki og er kendt som en af Polens koldeste byer.
SWIDNIK
7
By og kommune i det sydøstlige Polen lige øst for Lublin; skrives Świdnik og er kendt for sin helikopterfabrik.
AUGUSTOW
8
By i den nordlige del af voivodskabet Podlasien i det nordøstlige Polen; skrives Augustów og er kendt for Augustów-kanalen og de omkringliggende skove.
BILGORAJ
8
By og kommune i det sydøstlige Polen i voivodskabet Lublin; skrives Biłgoraj.
BIALYSTOK
9
Den største by i det nordøstlige Polen og hovedstad i voivodskabet Podlasien; skrives Białystok og er esperantoens ophavsby, hjemby for L.L. Zamenhof.
Polsk by i alfabetisk orden
Kender du forbogstavet, men ikke længden, er alfabetisk rækkefølge hurtigere. Tallet i parentes er bogstavtallet.
Start med antallet af felter, og gå til den gruppe. Har du allerede et bogstav eller to, kan du bruge søgefeltet øverst på siden. Passer to navne lige godt i felterne, så se efter, om krydsordet et andet sted nævner landsdelen: står der noget om Schlesien, kul eller stål, er svaret fra industribæltet i syd; står der noget om Østersøen, et skibsværft eller en badeby, er det fra kysten. Husk især dobbeltnavnene — den by, du kender som Danzig, hedder GDANSK, Breslau hedder WROCLAW, Thorn hedder TORUN, Allenstein hedder OLSZTYN, og byen ved Odras munding kan både hedde STETTIN med syv bogstaver og SZCZECIN med otte. Er felterne ét for få eller ét for mange, er det som regel den anden navneform, krydsordet vil have. Går du i stå på et andet ord i samme krydsord, har vi flere verificerede svarlister: by i Belgien, by i Texas, by i Irak, by i Himmerland, land i Afrika, fransk ø, svensk ø, tysk ø, norsk forfatter og vulkan. Se hele samlingen på krydsordssiderne.
Ledetråden »vulkan« har 64 verificerede svar på denne side, fra 4 til 12 bogstaver. Fælden ved ordet er, at de korteste svar er de allermest brugte: ETNA og FUJI fylder fire felter, VESUV, HEKLA og KATLA fem. Har du seks eller flere felter, er du derimod som regel ude i et navn, der først giver […]
Ledetråden »tysk ø« har 48 verificerede svar på denne side, fra 3 til 11 bogstaver. Flere af øerne i Nordsøen har både et dansk og et tysk navn, og begge former kan stå i et krydsord: Sild hedder Sylt på tysk, Pelvorm hedder Pellworm, og Femern hedder Fehmarn — de tæller som hvert sit svar, […]
Ledetråden »svensk ø« har 35 verificerede svar på denne side, fra 3 til 10 bogstaver. Én ting afgør flere af dem, før du overhovedet tæller: svensk ö skrives Ø i et dansk krydsord, og svensk ä skrives Æ. Det er de samme bogstaver i to retskrivninger, ikke to forskellige. Tjörn står derfor som TJØRN, Fårö […]
Tilbage til toppen
Cookies til statistik
Vi bruger cookies til at måle, hvordan siden bliver brugt, så vi kan gøre den bedre. Du kan sige ja eller nej — siden virker begge veje.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.